Beredskabsrådgiver

Har du en udadvendt og omhyggelig rådgiver i maven? 

Sådan én som elsker udfordringer, formidling og udvikling inden for tryghed, sikkerhed

og beredskab. 


Her er muligheden for at sætte dine kompetencer i spil på en helt ny måde, i en nyoprettet fuldtidsstilling.

Som rådgiver hos Event Safety vil du blive en del af et super-team og få snitflader til nogle fantastiske kunder. Fokus er nemlig at spille kunderne gode gennem værdiskabende rådgivningsforløb. Du skal trives med at være på, formidle og pirre nysgerrigheden hos mennesker ligesom du kan opbygge relationer og tillid.

  • Hent opslaget som PDF 

Varieret hverdag med forskellige projekter

Du bliver rådgiver i et område med stor spændvidde, og derfor skal du være i stand til hurtigt og præcist at sætte dig ind i komplekse, nye problemstillinger samt udarbejde relevant og velskrevet materiale - fx rapporter, sikkerhedsplaner og oplæg. 

Da vi er en stor spiller i event-branchen, vil du komme til at deltage på events og festivaler. På denne måde kommer du til at se hvordan din rådgivning kommer ud og leve. Men alt handler ikke om events, og derfor vil du få snitflader inden for fx myndigheder, kommuner og sågar industrisikkerhed.

Din udvikling i vores rådgivningsafdeling

I forvejen består vi af et team med forskellige særlige fokusområder, men vi gør en dyd ud af at udvikle os selv og hinanden. Her går alting nemlig ikke op i intern rapportering eller fakturerbare timer - derimod bruger vi tid på læring og fordybelse, lige som vi skriver artikler og deler viden ud. Det gør os nemlig bedre til at skabe værdi hos kunderne.

Som vores nye kollega vil du også have dit eget særlige fokusområde, og vi ser frem til at du skal lære os mere om dét. 

De ting, vi andre er rigtig nørdede om, vil du selvfølgelig også blive indviet i – på denne måde hæver vi niveauet hele vejen rundt.

Hvad er du for én?

Selvfølgelig har du personligheden til at trives med stort ansvar, højt tempo og masser af grin.

Du har også stort engagement, ambitioner og højt fagligt niveau. 

Du behøver ikke have stor erfaring fra eventbranchen. Dét skal vi nok lære dig! Vi ser nemlig hellere at du kommer med en solid erfaring fra fx beredskabet. 

Du har sikkert en beredskabsfaglig baggrund med taktisk forebyggelse som dit kerneområde. 

Vi forestiller os desuden du har bestået følgende: 

  • Voksenpædagogisk grunduddannelse

  • Brandteknisk grunduddannelse

  • Indsatslederuddannelse

Gør en forskel

Vi brænder for at gøre en forskel - og har du et godt hoved, et stort hjerte og et bredt smil, så kan Event Safety være det rette sted for dig.

Du bliver en del af en lille selvstændig erhvervsdrivende Fond, hvor vi arbejder for flere formål.

Ét af dem er, at vidensdele for at skabe tryghed i omverdenen.
Det gør vi ved at rådgive, uddanne og inspirere dem omkring os - fx via vores Videnscenter. 

Et andet formål er at indsamle penge til vores moderorganisationers velgørende formål.

Alt Event Safetys overskud går nemlig til Smukfonden og Muskelsvindfonden. 

Dét er da at gøre en forskel, er det ikke?

Ansøgning og den tilhørende proces

Lyder det vildt godt? Så send din ansøgning, CV og til os på: info@eventsafety.dk - Udvalgte ansøgere bliver inviteret til en samtale i uge 1 eller 2 i 2022.

Ansøgningsfrist: 15. december

Tiltrædelse: 1. marts 2022

Arbejdssted: Vores hovedkontor i Skanderborg (hos Smukfest)

Hvis du bor i den modsatte ende af landet, så tøv dog ikke med at søge! Vi er nemlig både glade for både hjemmearbejde og at flytte os rundt i landet (så det er en fordel hvis du har en bil)

Spørgsmål eller overvejelser om denne stilling er rigtig velkomne på telefon eller mail til rådgivningschef Sofie Dahl - 6085 9090 eller sofie@eventsafety.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!