Det var så Tour de France
Tour de France i Danmark er slut. Det har været en vild rejse for Event Safety!
12 juli, 2022 af
Det var så Tour de France
Event Safety, Rådgivningsteamet


Vores rådgivningsafdeling har været på hårdt arbejde!
Sidste år var det EURO2020 - i år har det handlet mest om cykler!


Først var det holdpræsentationen - kort efter var det Enkeltstarten i København. Sofie Dahl var sikkerhedsansvarlig, og med den bedste sparringspartner i Claus Olsen, tyggede de sig igennem den store opgave. 

Her var fokus blandt andet at indarbejde crowd management i hele planlægningen. Forventningen var naturligvis at der ville samles mange mennesker.

Og der skulle skrives planer!
Risikovurderinger, sikkerhedsplaner, beredskabsplaner og særlige procedurer - og hele molevitten skulle afvikles. Det hele i tæt samarbejde med hhv. Tivoli og Sparta samt kommunen, myndighederne og ikke mindst de franske ASO. Med de dygtige kollegers samlede erfaring og viden, stod vi stærkt.

Vores vejrligsplan kom også rigtigt i spil, da DMI's prognoser både varslede skybrud og tordenvejr. Vi slap med tung regn, og det var en fremragende dag!


Som national rådgiver tog Thomas Rydahl med videre til etape 2 og 3. Her støttede han de sikkerhedsansvarlige på etaperne. Som bindeled mellem Grand Depart, ASO og myndigheder har han haft en essentiel rolle i at få det hele til at spille. Vi fik ham heldigvis tilbage inden arrangøren tog til Frankrig! (Vi vil nemlig ikke af med ham!)

Nels Panum har sammen med Ulrik Strehle afviklet det hyggelige fanspot Festivelo i Fælledparken i Tour-weekenden. Sammen med et hold af Crowd Safety-medarbejdere, var der fokus på tryghed og service. Stemningen var i top, da der både blev vist etape 2 på storskærm samt koncerter om aftenen.

Christina Pries har rådgivet arrangørerne omkring byggesager, og i øvrigt været vores alle sammens skarpe hotline, når der var tvivl om certifikater, afstande eller tegninger. 

Vi vil gerne takke alle de samarbejdspartnere, vi har haft med at gøre i forløbet. Det har været udfordrende, lærerigt og en fornøjelse hele vejen igennem! 🚴

Odoo - Sample 1 for three columns

Fra KST blev afviklingen i KBH styret i tæt sammen med myndighederne.

Odoo - Sample 2 for three columns

Stemningen i Tivoli var fremragende. Bemærk de gule hegn!

Odoo - Sample 3 for three columns

Thomas og Jens har styr på sagerne i målfeltet.
Ja, faktisk alle steder!

Det var så Tour de France
Event Safety, Rådgivningsteamet
12 juli, 2022
Del
Arkiv