Vejledning: Konstruktionsklasser
Står man med en konstruktion uden certifikat, er det værd at læse denne artikel, for at blive klogere på kravene om kontruktionsklasser. Ligeledes også for at orientere sig om hvornår en kommune kan varetage opgaven, som de har gjort tidligere.
1 november, 2021 af
Vejledning: Konstruktionsklasser
Event Safety, Rådgivningsteamet


De fire konstruktionsklasser

Når man i dag laver en byggeansøgning, skal man i sagen redegøre for hvilke konstruktionsklasser man bruger. 

Alt det man bygger, hører til en af de fire konstruktionsklasser.  Kontruktionsklasser forkortes til KK.

Altså, KK1, KK2, KK3 og KK4 afhængig af hvilken klasse de tilhører.

Står man med en konstruktion uden certifikat, er det værd at læse denne artikel, for at blive klogere på kravene. Ligeledes også for at orientere sig om hvornår en kommune kan varetage opgaven, som de har gjort tidligere. 

Vi vil gøre opmærksom på, at det i sidste ende er den enkelte sagsbehandlers vurdering og fortolkning af Bygningsreglementet om det ansøgte overholder kravene for kommunal sagsbehandling.

I vores branche, hvor vi primært bygger festivaler, større arrangementer og koncerter, kan det være svært at fortolke og forstå konstruktionsklasserne, da de i BR18 er forklaret ud fra almindeligt byggeri. 

Nedenstående tabel prøver på bedste vis, at forklare det med afsæt i vores erfaringer med BR18 og arrangementer. 


Bemærk: Certificerede konstruktioner kan både være både KK1, KK2, KK3 og KK4. Det understreges at man skal følge certifikatets anvisninger nøje ved opstilling.

Hvordan defineres en konstruktionsklasse?

En god huskeregel er, at jo større risiko ved svigt, jo højere konstruktionsklasse. Ved risiko for svigt, menes konsekvenserne for personskader, menneskeliv, forurening, økonomisk tab mm. 

Med andre ord, så kigger man altså på det der hedder konsekvensklasse og byggeriets kompleksitet. Kompleksitet kan svinge mellem simpel og kompleks samt traditionel kontra utraditionel. 

Ligeledes kigges der på hvilken risiko, der medfølger ved svigt. 

Jo flere risici man tilføjer konstruktionen, jo højere konsekvensklasse og jo højere konstruktionsklasse lander man i.

Definition på en simpel og traditionel konstruktion?

Følgende skal være opfyldt før man kan redegøre for, at det er en konstruktionsklasse 2 (KK2) 

Vi tager udgangspunkt i en telemast:

  • En telemast er en høj mast og en almindelig konstruktionstype, som benyttes af mange arrangører. 

  • Masten består oftest af flere sektioner, der sikres ved hjælp af wire eller barduner. Den har typisk en højde på 15 til 50 meter. 

  • Telemastens primære belastning er typisk vindlast og ofte ses kollaps i forbindelse med en høj vindbelastning.

Hvis telemasten skal overholde kravene for konstruktionsklasse 2, kan man bruge denne tjekliste:

  • Masten skal være placeret i åbne omgivelser, så den ikke kan ramme ind i scener, boder, fredet skov, andre konstruktioner samt sikre at den evt. ikke kan sammenstyrte i områder med mange mennesker og/eller trafik.

  • Der skal være anvendt typiske beregningsmetoder, som vi kender det fra statiske beregninger, samt typisk konstruktionsmateriale.

  • Såfremt der sker svigt, skal det ikke have væsentlige miljømæssige konsekvenser, eller høje konsekvenser for personskade/menneskeliv. 


Kommunal sagsbehandling af konstruktionsklasse 2

Kan man ud fra sine statiske beregninger, redegøre for at det er en simpel og traditionel konstruktion, kan man gå i forhåndsdialog med sin kommunale byggesagsbehandler. Man kan bede dem om at varetage byggesagsbehandlingen, samt lave byggetilladelsen. Fordelen er at man således ikke behøver at bruge en certificeret rådgiver, og dermed kan man begrænse sine omkostninger relativt. 

Man skal dog kunne redegøre for at det er en KK2 og ikke en KK3.

En konstruktion, som er baseret på kendte teknologier og erfaringer, er en traditionel konstruktion. Det skal derfor også være noget ansøger selv har erfaring med, kendskab til og en konstruktion som er blevet brugt flere gange på tidligere arrangementer og som overholder kravene for en konstruktionsklasse 2.

En byggeansøgning skal således indeholde oplysninger om byggearbejdets indplacering i en konstruktionsklasse. Kommunen skal acceptere indplaceringen i konstruktionsklasse og omfanget af tekniske forhold, samt sikre at der er taget højde for beredskabets indsatsmuligheder. 

Husk du altid kan kontakte din kommunale byggesagsbehandler for at gå i dialog.

Hent artiklen som PDF 


Skrevet af Christina Pries, Event Safety


Vejledning: Konstruktionsklasser
Event Safety, Rådgivningsteamet
1 november, 2021
Del
Arkiv