Viden om - Dynamisk Publikumsaktivitet
For de uindviede ligner det en meget stor, og meget kaotisk slåskamp. Men hvis du kigger nærmere, vil en moshpit ofte indeholde glade opstemte mennesker, som har et helt særligt regelsæt i deres fælles voldsomme leg. Det opstod og lever i metal-kulturen - men har også spredt sig, og kendskabet til de uskrevne regler halter efter i andre genrer.
19 oktober, 2021 af
Event Safety, Sofie Dahl


Download som PDF 

Lidt historik

Begrebet moshing kommer tilbage fra 1970’ernes punk-kultur i USA. Her blev det oprindeligt kaldt ”slamdancing” og det begyndte at blive populært i undergrundskulturen. Igennem årene har måden at moshe udviklet sig (se beskrivelsen af dem længere nede) Nu omfatter den både flere discipliner, og har sit helt eget regelsæt. Hvis man forstår regelsættet, kan de umiddelbart voldsomme lege godt foregå på ordentlig vis.

Ligesom mange artister har taget aktiviteterne til sig, og opfordret til det, har flere også frabedt sig det til deres koncerter. Det er typisk fordi der opstår særlige problematikker, når man deltager uden at reglerne er på plads. Med et uerfarent publikum, kan det ikke længere regulere sig selv. Desuden giver det absolut en dårlig oplevelse for de publikummer, som uforvarende ender i en moshpit.

De uskrevne regler

For dem som har brugt årtier på at forfine kulturen og deltage, ser man virkelig tale om en stærk kultur i ”pitten” - det er reelt et lille samfund med sociale kontrakter, som funderes i respekt og lighed. 

Hvis man falder, skal man selvfølgelig hjælpe hinanden op igen. Ofte ser man at aktiviteten i pitten nærmest stopper indtil alle er oppe og stå igen.

Når man så springer rundt derinde i pitten, er grundreglen det er okay at skubbe til hinanden med skuldre, men ikke albuer. Ligesom man kan bruge sine hofter, frem for at sparke - og naturligvis er det heller ikke okay at bruge knytnæver. 

Metal-magasinet Devilution har også skrevet en glimrende guide til opførsel i pitten. Den er et kig værd.

Erfaringen er faktisk, at man ser pitten regulere sig selv i mange tilfælde. Fordi reglerne er en del af kulturen, er det også noget fællesskabet bakker op om. Det betyder at den, som går imod fællesskabet kan blive udstødt af flokken. 

Hvor ser man dynamisk publikumsaktivitet?

Moshing og de relaterede begreber ses ofte i metal-musikken og alle de subkulturer der relateres dertil.

Men det ses også i andre genrer - fx i til hiphop-koncerter og elektronisk musik. Mange vil argumentere for at det ikke hører til der, men publikum der besøger disse koncerter, har altså taget det med sig.

De seneste år ses det til stort set alle slags høj-energi koncerter, og der sker ofte skader og opstår dårlig stemning iblandt publikum.

Der hvor det bliver særligt problematisk, er at de føromtalte uskrevne regler og kulturen hvor man passer på hinanden, ikke følger med. Det betyder nemlig at en moshpit hurtigt kan udvikle sig til en reel slåskamp, fordi folk simpelthen bliver uvenner med hinanden. Det kommer fordi deltagerne er ”uerfarne” i den kultur.

Her skal man som arrangør være rigtig opmærksom.

Nogle sætter ind og stopper det, andre forsøger at få artisten til at agere imod det. Begge dele er rigtig svært, og kommer ganske meget an på hvordan ens håndtering og samarbejde med publikum ellers er. Noget der kan virke et sted, virker rigtig ringe et andet sted - måske fordi man ikke har etableret et godt samarbejde med publikum, som så derfor ikke ønsker at lytte til anvisninger.

Hvorfor overhovedet moshe?

Det er måske det presserende spørgsmål for mange - og det kan da også være svært at forklare hvorfor det er fantastisk at deltage i en slags voldsom dans midt i en koncert. Der er en helt særlig følelse af fællesskab derinde - når man er til stede til en koncert, hvor man i forvejen har dannet et stærkt bånd til den gruppe man synger fællessang med, jubler med og deler øjeblikke med. 

I psykologiske termer kalder man det at skabe en ”shared social identity” - altså danne relation med andre i en gruppe.

Det er også dét, der medfører at man kalder gruppen for ”vi” og agerer anderledes end man ville gøre en almindelig tirsdag i Føtex.

Risikovurdering er nødvendig!

Det bør altid nøje overvejes om det er en god idé at stoppe en moshpit eller ej. For rigtig mange bands - særligt i metalgenren, er moshing og lignende en fuldstændig naturlig del af koncertoplevelsen for dem, der køber billetter. Det kan derfor skabe frustrationer og vrede hvis man forsøger at begrænse den adfærd.

Reelt bør arrangøren altid have overvejelsen om bandets adfærd samt publikums adfærd i overvejelserne ved booking. Det bør simpelthen være en del af risikovurderingen, at overveje om den adfærd kan håndteres af det pågældende spillested eller festival. 

Det er vigtigt at kunne lave sondringen mellem moshing som kulturbærende aktivitet eller problemskabende aktivitet. Beslutningen kræver erfaring og tilstedeværelse i området - man skal så og sige kunne "smage på stemningen."

Problematisk adfærd

Hos de grupper, som ikke er vant til at moshe vil man kunne se problemer når de kaster sig ud i aktiviteterne. Det sker typisk når publikum ikke kender de uskrevne regler for aktiviteterne.

Dermed opstår der nogle gange problemer og man bør sætte ind for at lære publikum at opføre sig på den ønskede måde i pitten. Eller overveje om adfærden overhovedet tillades.


Design og håndtering

Når der forventes høj intensitet i publikums aktiviteter, er det vigtigt at designet foran scenen ikke bliver for trangt. Massen skal kunne ekspandere og bevæge sig - og hvis de falder - altså ved et såkaldt crowd collapse - skal de kunne komme op igen. Det kan de kun, hvis der ikke er alt for høj densitet i området.

Sikkerhedspersonalet bør være trænet i arbejdet ved scenen - og de skal forstå at holde ro i den ophedede situation. Der bør også indtænkes et førstehjælpssetup i umiddelbart nærhed, så man kan tage sig af de mennesker, der alligevel kommer til skade. 

Og så skal man have en plan for hvornår man trækker stikket fordi situationen løber ud af kontrol. Det kaldes en "show stop-procedure".

Næste gang du ser moshing, circle pits eller lignende, så tag lige et nærmere kig på hvad der egentlig foregår. Se om det regulerer sig selv og skaber et rum med plads til alle, også selv om det ser vildt ud. Overvej om stemningen er glad eller frustreret - og se om de hjælper hinanden i pitten.

af Sofie Dahl, Event Safety, oktober 2021

Hvad er hvad? 

Pitten - er bag barrieren tæt på forsiden af scenen, normalt i midten, hvor selve publikumsaktiviteten foregår. 

Circle pit - når publikum løber i en cirkel, hvor de skubber og støder ind i hinanden. Her ses ofte et frit rum i midten af cirklen.

Wall of death - når publikum deler sig i to halvdele, som så løber mod hinanden under et musikdrop eller en opfordring fra kunstneren. 

Slamdancing - en anden betegnelse for moshing, hvor publikum hopper aktivt ind i hinanden og skubber hinanden rundt.

Pogoing - når publikum hopper op og ned enten på stedet eller bevæger sig rundt og hopper omkring hinanden.

Crowd-surfing - når en person løftes op over hovedet på de andre publikummer og bæres frem eller sidelæns - typisk hen til et sted hvor sikkerhedspersonale kan modtage dem. 

Stage diving - indebærer, at bandmedlemmer eller medlemmer af publikum springer fra scenen ud i publikum for derefter at crowd-surfe.

Download artiklen og ta' med 

  

Event Safety, Sofie Dahl
19 oktober, 2021
Del
Arkiv